Hvorfor vinduet er det koldeste sted i væggen
I en isoleret væg slipper varmen langsomt ud. Vinduet er i sammenligning et svagt punkt: gennem en kvadratmeter termorude slipper der i timen mange gange mere varme ud end gennem en kvadratmeter væg ved siden af. Det er hverken en fejl eller en besparelse fra bygherrens side, men prisen for lys og udsigt.
Om dagen giver solen en del af tabet tilbage. Om natten er der intet tilbage. I december er der i Riga lyst mindre end syv timer i døgnet – altså arbejder vinduet i mere end sytten timer kun med at afgive varme. Det er netop de timer, hvor en udvendig rulleskodde gør en forskel.
Luftlaget: grunden til, at dugen lukkes
En lukket rulleskodde »isolerer« ikke vinduet med aluminiumets tykkelse. Den skaber et lukket luftlag mellem dugen og glasset. Den europæiske norm EN 13125 beskriver, hvordan dette lag giver vinduet en ekstra termisk modstand ΔR, og inddeler udvendige afskærmninger og rulleskodder efter luftgennemtrængelighed: jo tættere dugen slutter til styreskinnerne, og jo færre sprækker der er langs kanten, jo større er tillægget.
Det giver tre konsekvenser, der er vigtigere end enhver reklameprocent:
- Sprækker i siderne æder effekten. Styreskinnerne og deres tilslutning til lysningssiden er ikke en detalje, men halvdelen af resultatet.
- Et vindue, der står på klem til udluftning bag en lukket rulleskodde, ophæver luftlaget fuldstændigt.
- En rulleskodde, man glemmer at rulle ned, sparer ingenting. Derfor hører der til et »varme«-scenarie næsten altid en Somfy- eller Torro-motor og automatik efter tid eller tusmørke – ikke for komfortens skyld, men for at dugen rulles ned hver aften uden menneskelig indblanding.
Kassen: stedet, hvor varmen slipper ud døgnet rundt
Den hyppigste fejl ved valget er at se på dugen og ikke på kassen. Dugen virker kun i lukket stilling. Kassen sidder i lysningen hele tiden, og er den ikke isoleret, bliver den en kuldebro over vinduet fireogtyve timer i døgnet – også om sommeren. Derfor måler producenterne en særskilt værdi: Usb, kassens varmetransmissionskoefficient.
Blandt de Aluprof-systemer, vi arbejder med:
- SKB Styroterm – topmonteret kasse af et specialudviklet kompositmateriale, 260×260 eller 300×300 mm, monteres direkte i isoleringslaget. Usb fra 0,29 W/(m²K) – bekræftet ved test hos instituttet IFT Rosenheim. Det er den bedste værdi blandt sammenlignelige systemer.
- SKT Opoterm – topmonteret kasse til montering under isoleringen. Versionen SKT 230/170 med indbygget insektnet giver Usb = 0,73 W/(m²K) (også IFT Rosenheim). Et net inde i kassen forringer normalt de termiske egenskaber – her sker det ikke.
- SK / SKE / SKP og SKO – påmonterede kasser, der fastgøres udenpå en færdig facade. Hvad kassen angår, taber de til de topmonterede, men til gengæld monteres de på et eksisterende hus uden ændring af lysningssider og isolering.
Bygges huset eller efterisoleres det – så skal kassen skjules i isoleringen, og så giver det mening at tale om varme. Er huset for længst færdigt, og ingen skal røre facaden, giver en påmonteret rulleskodde stadig et luftlag og mørklægning, men forvent ikke mirakler, hvad varmen angår.
Det skjulte SP-system og Passive House-certifikatet
Systemet SP / SP-E skjuler kassen i facadens isolering: udefra ses kun styreskinnen, kassen stikker ikke ud og bryder ikke vinduets linje. Det har et certifikat fra Passivhus-instituttet (Passivhaus Institut, Darmstadt) nr. 0664rs03 – til koldt-tempereret klima, som også Letland hører under.
Certifikatet angiver: effektivitetsklasse phB, vindue Uw 0,80 W/(m²K), Uw for det monterede vindue inkl. kasse – 0,85 W/(m²K), kuldebroer i monteringsdetaljerne Ψ ≤ 0,025 W/(m·K). Certifikatet gælder til 31. december 2026.
Det skal læses bogstaveligt: kassen lagde fem hundrededele til vinduet – forudsat at monteringen er udført efter instituttets krav, og at vinduet tilhører den tilsvarende klasse (Uw ≤ 0,80 med termorude Ug ≤ 0,70). Sæt det samme system på et almindeligt vindue og montér det »som det nu bliver« – så har tallene fra certifikatet intet med dit byggeri at gøre.
Dugen: skum, PVC eller ekstrudering
- Aluminiumsprofil med skumfyld (PA 39–55, belægning PU/PA) – den praktiske løsning til de fleste vinduer og altandøre.
- PVC (PT 37/52) – lettere og billigere, fornuftig til mindre lysninger; i stivhed og levetid er den ringere end aluminium.
- Ekstruderet aluminium – til store lysninger og til indbrudssikre systemer. Her er opgaven ikke længere varme, men styrke.
Over fyrre farver, inklusive træstrukturer, påvirker ikke de termiske egenskaber. Men de påvirker, om du kan se på din facade med ro i sindet de næste femten år – derfor vælger vi farven ved opmålingen ud fra en prøve og ikke på en skærm.
Hvad en rulleskodde ikke kan
En rulleskodde erstatter ikke et dårligt vindue. Er rammen udtørret, og trækker det gennem monteringsfugen, giver det mening først at tage sig af vinduet og ikke af det, der hænger udenfor.
Om dagen, når dugen er rullet op, fungerer vinduet som normalt – bortset fra at kassen bliver i lysningen for altid. Endnu et argument for en isoleret kasse.
Og vigtigst: det er forkert kun at se rulleskodden som en »investering i varmen«. Varmen er her én effekt ud af fire – sammen med total mørklægning i soveværelset, mindre gadestøj og fysisk beskyttelse af vinduet. Tilbagebetalingen på varmen alene skal du vente længe på; samlet set går det meget hurtigere.
Hvad du skal vælge i din situation
- Huset er færdigt, og du vil ikke røre facaden – påmonterede SK / SKE / SKP eller SKO. Monteres udenpå, lysningssiderne ændres ikke.
- Du skifter vinduer eller efterisolerer facaden – topmonterede SKB Styroterm eller SKT Opoterm. Det er det øjeblik, hvor kassen kan skjules i isoleringen.
- Du bygger et energieffektivt hus – skjult SP / SP-E med PHI-certifikat og montering efter instituttets krav.
- Du har også brug for beskyttelse – Safety Plus (RC2) eller Safety Premium (RC3) efter EN 1627. Om indbrudsmodstandsklasser har vi en separat artikel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget sænker en rulleskodde helt præcist varmeregningen?
Ærligt talt: tallet er forskelligt for alle. Det beregnes efter EN ISO 10077-1 med tillæg af ΔR efter EN 13125 og afhænger af vinduet, orienteringen, glasarealet og disciplinen – om dugen rulles ned hver aften eller hver anden. Enhver »besparelsesprocent« uden disse forudsætninger er reklame, ikke beregning.
Hvad er vigtigst – en varm dug eller en varm kasse?
Kassen. Dugen virker kun, når den er rullet ned, mens kassen altid sidder i lysningen. Forskellen mellem en isoleret og en uisoleret kasse kan mærkes året rundt.
Kan man montere en rulleskodde på et eksisterende hus?
Ja, til det findes de påmonterede systemer: kassen fastgøres udenpå over vinduet, og vi rører ikke lysningssider og isolering. Topmonterede og skjulte systemer kræver arbejde på facaden og monteres derfor i forbindelse med vinduesudskiftning eller efterisolering.